IMG_2785YOGA ETIKETTE

  • Sko tages af ude i gangen. Overtøj og tasker lægges i vores lille omklædningsrum. Mobil er slukket!
  • Hils venligt på de andre deltagere – også selvom du ikke kender dem.
  • Yoga dyrkes bedst i afslappet komfortabelt tøj og bare fødder.
  • Tag løsthængende smykker af og undlade tung parfume
  • Respekter at andre ønsker ro i salen inden undervisningen.
  • Du kan selv medbringe en måtte, men vi har måtter du kan låne. Der står hjælpemidler til rådighed, men ryd op igen bagefter.
  • Det anbefales ikke at spise 1-2 timer før klassen. Du kan evt. gøre din undervisningsdag til en kødfri dag. Drik ikke for meget under selve klassen, men rigeligt bagefter.
  • Hvis du har menstruation, så mærk efter i din krop, og tag det roligt. Undgå omvendte stillinger, hvor du har bækkenet højere end hovedet (Hovedstand, Skulderstand etc.).
  • Deltagelse sker på eget ansvar. Gør yoga-læreren opmærksom på graviditet eller fysiske skader og andre helbredsmæssige problemer. Konsulter evt. din læge før du går i gang, hvis du er i tvivl om yoga er godt for dig.
  • Lyt til kroppen. Gør det ondt – så lav en alternativ øvelse eller tag en pause. Det er din krops måde at sige “NEJ!”. Kroppen er fuld af visdom og skal nok fortælle dig, hvilke øvelser, der gavner dig, og hvilke der ikke gør.
  • Kom i god tid, så du kan nå at få pulsen ned og finde dig til rette på din måtte, inden klassen starter.
  • Yoga er ikke en konkurrence. Du skal ikke præstere eller sammenligne dig med de andre. Vend blikket indad og koncentrer dig om dig selv, din krop og dit åndedræt. Yoga er selvforkælelse og egoisme på den helt fede måde…
  • Du skal ikke være smidig for at gå til yoga, men du bliver det….

Namaste