Carina:
Hej Britt
Jeg har tænkt meget over hvordan jeg på bedste vis kunne besvare denne mail, og jeg må være ærlig at sige, at det er svært at finde noget negativt at sige, so here goes:
Yoga ved dig er unikt.
Jeg startede for små 7 år siden og har holdt lange pauser ind imellem pga graviditet, baby osv.. Men en ting er sikkert, du er vanedannende og det er også derfor jeg bliver ved at komme igen.
Jeg har prøvet enkelte andre yogainstruktører og jeg ved godt hvad det er, der skiller dig ud og som gør, at jeg altid vender tilbage til dig og i øvrigt slet ikke forsøger mig med andre instruktører længere.
Du formår at se alle i din sal (nogen gange føles det som om, at du via få ord og bekræftelser kan nå ud til os alle), det er ret fedt
Du ved lige præcis, hvor længe der skal til før en øvelse virker og du lader os blive i øvelserne længe nok til at udbyttet bliver tydeligt
Du har sådan en modenhed over dig, som gør at man ikke føler at man skal præstere (der er ik noget værre end være skrøbelig og ude af form foran en opkørt 22 årig instruktør)
Du er skide dygtig
Du er hjertevarm og ærlig og faktisk ret sjov også 😊
Det blev masser af ros:) Hvis jeg finder noget negativt, så skal jeg nok lade dig vide det.
Kram Carina
Ane Kristine Bang Rødkjær: Jeg kan sagtens berette om squat butt, tabte centimeter i livet mv., men det er blot nogle lækre (meget lækre) sidegevinster – mine bevæggrunde for at deltage var nemlig nogle helt andre. Dette er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv! Min chi er vagt til live, og jeg begynder at kunne kende mig selv igen.
Jeg er topmotiveret for at bevare hjemmepraksis og vedligeholde de gode ting, jeg har opnået i januar. Jeg er rigtigt glad igen og smiler mere end jeg ikke smiler, jeg har fået kontakt til min indre ro og energi. Min fordøjelse er markant forbedret og mit åndedrag dybere. Min krop er blevet stærkere, og det er fedt at opleve udviklingen i stillingerne. Jeg har oplevet et virkelig godt fællesskab om det at mødes til yoga; alle har været så søde og gode til at motivere hinanden.
Man skal omgive sig med mennesker, som motiverer og inspirerer en; sådan et menneske er du, Britt. Tak for det. Jeg er glad for, at jeg skal gå foråret i møde med dig som yogalærer.
Rosa Marie Carlsen: Tak for en inspirerende måned til alle jer på holdet – det var dejligt at opleve, som vi var gode for hinanden.
Britt kan noget særligt i dette yoga-felt: Den måde hun rummer alle på, er speciel. Hun ser os enkeltvis og aflæser hurtigt, hvordan den enkelte kan udfordres tilpas. Bare lige tilpas… Så der bliver udvikling – og sved på panden. Hun udbreder budskabet, at til yoga skal jeg ikke være “dygtig”. Mere mærke efter i min krop, hvor langt den kan være med, og så blive smidig og stærk her. Hun har en skøn humor, og bruger den flittigt, – så vi får en lethed i lokalet, og mange gode grin med hinanden. Og jeg nyder som Britt fagligt er meget dygtig. Nyder når hun deler af sin store viden om yoga, positiv psykologi og mindfullness. Hun er en kompetent mentor.
Personligt oplever jeg yoga på to planer: Når jeg bliver fysisk smidig og stærk i kroppen, virker det også ind psykisk – så jeg bliver smidig og stærk i måden, jeg lever mit liv på.
Mette Granat: Jeg har aldrig fundet en motionsform hvor jeg ret faktisk gad og nød det – men Yoga nyder jeg, og ser det slet ikke som motion, selvom det også er motion! Det er så dejligt for krop og sjæl. Yoga er bare fantastisk! Yoga skal dyrkes et sted som Trillium og må ALDRIG sammenlignes med det de fx kalder Yoga i Fitness World, for det har ifølge mig, intet med hinanden at gøre.
Fællesskabet har været fedt, folk har bakket hinanden op og hjulpet hinanden. Til dig Britt: For mig er du næsten 100% af det. Du ved virkelig, hvad det handler om. Du er professionel, og alle disse positive ting yoga gør, er du med til at skabe med din åbne og skønne person. Her er nogle af mine resultater:
- Mere glad og tilpas
- Ingen hovedpine
- Flottere baller
- Mere energi og overskud!!!
Sara Ryddeskov: Inden yoga: stiv i kroppen, ingen muskler, meget slap, stresset, øm i kroppen af spændinger og lettere frustreret. Efter yoga. 12 cm mindre, fordelt på kroppen, 6 cm i taljen! Jeg har fået løftet mine balder, jeg er blevet helt vildt glad i låget af yoga, og jeg er blevet tonet langt hurtigere end jeg ville kunne gøre med alt andet, alene. Den ånd og fordybelse du er tilstede med, smitter af på alle og jeg er dig dybt taknemmelig fordi du er dig. Du udstråler ro, troværdighed, styrke, selvtillid, indsigt, forståelse og empati for den enkelte – der hvor hun er – alle disse egenskaber smitter af.
Du er et forbillede for mig, og jeg kan ikke fortælle med ord hvor sej jeg synes du er. Af hjertet tak for din rummelighed og varme! God karma og kærlighed til dig! Du er virkelig smuk – på alle måder!
- Stærkere krop = Strong body, strong mind <3
- Glæde, optimisme og et positivt sind <3
- Mental balance – Indre ro og mindre stresset
- Disciplin – med til at opbygge en viljestærk karakter
- Mere overskud
- Taknemmelighed og omsorg – for mig selv, such an ego b…. ;o)
Januar måned plejer at være min absolutte hade måned, not very yoga like to say, men ikke desto mindre fakta. Det er ikke tilfældet i 2014, den er bedre end nogensinde før, kunne godt gå hen og blive en af favoritterne. Hvis du lover, at der bliver en tilbagevendende challenge i januar fremover, lover jeg, at jeg er game, hvert eneste år ;o)
PS. Skal hilse fra min booty og sige tak for dig og squats, den er glad for at være på vej ”hjem” :o)
Heidi Lykholt: Skøn oplevelse at lave yoga med dig, så fuld af varme og nærvær, og ikke mindst et godt grin. Du er så dejlig uselvhøjtidelig og aldeles sjov at være sammen med. Kan kun give mine allerbedste anbefalinger.
Anita Wodstrup Madsen: Britt har undervist mig i yoga gennem det sidste halve år. Man mærker tydeligt hendes brændende engagement og indlevelse i den enkeltes fysiske formåen. Britt ER yoga. Allermest er jeg imponeret af hendes evne til stille skarpt på netop mit mål med yogaen og til samtidig at holde fokus på helheden. Yoga giver energi – ingen tvivl om det, men Britts smittende humør bidrager også altid positivt til energien. Hver en yogatime er en fornøjelse.
Pernille Skall: Jeg kan varmt anbefale Britt. Hun er meget faglig kompetent og super dygtig til at møde mennesker, der hvor de er. Hun forstår med sit imødekommende væsen, at få mennesker til at se værdien i at få bragt yogaen ind i en travl hverdag. Vise og fortælle at vi ikke behøver, at leve som de garvede yogadyrkere i østen, men at det sagtens kan praktiseres i den moderne, vestlige verden.
Rielouise Thomsen: Jeg har fået en fantastisk øjenåbner ud af at deltage på Britts yogahold. Yoga i sig selv er fantastisk, men med sin uforlignelige kompetente undervisning, evner Britt at gøre oplevelsen helt særlig med god stemning, positiv energi, masser af nye input og variation. Jeg har lært rigtig meget på blot en enkelt efterårssæson og glæder mig meget til at starte op igen i foråret. Jeg kan på det varmeste anbefale en yogaoplevelse sammen med Britt.
Anne Marie Johansen: Yoga og Britt er en oase i et travlt liv. For mig havde mødet desuden en række behagelige sideeffekter. Blandt andet er det slut med at vågne om morgenen med ondt i lænden. Hurra for Britt.
Janne Boe Andersen: Kære Britt. Det har været en fantastisk oplevelse at starte på yoga hos dig. Yoga er helt sikkert noget jeg vil fortsætte med for altid. Du er en fantastisk inspiration og det er tydeligt du brænder for yoga. Jeg går altid hjem med et smil på læben. Glæder mig til vi starter igen.
Helena Olesen: 1 stk privat yoga undervisning hos Britt gav mig blod på tanden til mere! I dag kan jeg ikke leve uden mit yoga! Travl hverdag med stress, for mig også mange timer med kørsel, nogen der altid kræver noget af en. Britt og yoga har lært mig at mærke efter, slappe af, passe på krop og sjæl.
Lotte Hornbjerg: Jeg har mødt flere yoga-lærere på min vej, og hos Britt blev jeg, og kommer helt sikkert tilbage. Jeg elsker hendes måde at være på – jeg elsker at vi får så megen viden omkring stillingerne, og ikke kun bliver guidet derind. Hun presser os på alle planer – til at få det meste ud af os, til at sigte endnu mere målrettet – men også til at komme helt ind i det afslappede rum, som hverdagen kan have svært ved at nå ind i. Britt underviser med viden, erfaring, sjæl, smil og hjerte – og yogaen har gjort en enorm forandring i mit liv, til at mærke efter alle de ting kroppen fortæller mig. Den er vis, og yoga er en never-ending rejse. Jeg er taknemmelig for mødet med yoga og Britt.
Malue Claudi Brock-Sørensen: Det er uden overdrivelse, når jeg siger at din yoga har været altafgørende for mit velbefindende. Jeg troede kun jeg via løb og anden hård fysisk udfoldelse kunne opnå sved på panden og ømme muskler, men jeg skal love for at jeg tog fejl.. Smidighed, indre ro, overskud og din fantastiske måde at guide mig igennem yogaens univers har været en utrolig inspirerende rejse, som kun på det varmeste kan anbefales at prøve af andre. Du har et fantastisk væsen og god karma.