Hvordan får jeg en yogakrop?

Mine bedste videoer

Kære Yogi, nu kan du få afgang til mine bedste videoer og lave dem i din egen tid og dit eget tempo.

Du får:

  • 4 videoer med Blid Yoga
  • 4 videoer med Yang Yoga
  • 30 min. Morgen-Yoga: Væk kroppen
  • 2 x 30 min. Yoga til kontorkroppen

Når du har købt medlemsskabet, skal du gå på facebook og anmode medlemsskab i gruppen Prana-Yoga Videoer her

Du har adgang til videoerne helt til 14. juni, så ca. et par måneder – stadig kun til det symbolske beløb af 100 kr.
Namaste

Gratis Yoga på onsdag

Du skal gå på facebook og anmode om medlemsskab af den private gruppe Yoga Live, for på onsdag d. 18. marts kl. 17-18 underviser jeg en gratis klasse. Temaet er Styrk dit immunforsvar og din livsglæde.

Så sid klar på måtten med skærm, tæppe og en vandflaske. Jeg glæder mig. Vi ses på måtten.

Chai te og din bækkenbund

På vores JulePower-Yoga workshop d. 27. havde vi super meget fokus på tre-enigheden lænd, mave og bækkenbund. Denne (set fra siden) trekant, som rummer vores gudinde-power og som er det powerhouse, som aktiveres i alle vores bevægelser. Glem alt om knibeøvelser, som i bedste fald ingen funktion har isoleret. Du skal aktivere din trekant i funktionel træning (og helst med åndedrættet) og i dagligdagen – når du går op af trapper eller løfter noget.

En klog dame som ved meget om dette, kan du læse mere om her

Og så var der lige opskriften på den traditionelle indiske Chai te her

Hjemmestrikkede futter ændrede ALT

Mange spørger mig, hvad der gjorde mig så interesseret i yoga.

Da jeg var i 20’erne, var jeg en flittig gæst i Fitness.dk. Alting var meget ydrestyret dengang, og der var knald på både jobbet og det sociale liv. Det handlede meget om at præstere og helst se hamrende godt ud, mens man gjorde det.

I Fitness.dk havde de Fitness-Yoga, og det kunne jeg godt lide … fordi jeg var god til det. Min veninde og jeg sammenlignede diskret hinanden i spejlene for at se, hvem der var stærkest, mest smidig og mest yndefuld i stillingerne.

En dag var vores instruktør syg, og i stedet tøffer en lavstammet nepalesisk kvinde ind af døren med en ALDI-plasticpose. Hun tømmer posen og ud vælter en masse hjemmestrikkede futter i alverdens farver og mønstre.

Min veninde og jeg sender hinanden forfærdede blikke og overvejer at snige ud af lokalet.

Vi får futterne på og føler os ret fjollede. Kvinden lægger os i Universalstillingen. Hun kommer hen til mig og presser blidt mine skuldre ned i måtten, og jeg opdager, at de var helt spændte og oppe ved ørerne. Hun lægger hånden på min kæbe, og jeg opdager, at jeg bider hårdt sammen.

I løbet af timen oplever jeg, at alting smelter, min puls falder, og jeg føler mig for første gang længe i balance – og så går det op for mig: DET HER ER YOGA! Det er RIGTIG yoga! Det handler ikke om at præstere. Det handler om at finde ind til dig selv!

Den omsorg ville jeg gerne videreformidle til andre. Jeg meldte mig straks ud af Fitness.dk og tog til Indien for at lære mere – og mere – og mere.

Så hvis du ser en nepalesisk kvinde med hjemmestrikkede futter, så giv hende lige et kram fra mig.

Namaste

Glød i huden, skinnende øjne og et par kilo mindre – ja tak!

Der er intet som en årlig faste til at booste min sundhed og få renset ud i depoterne.

Mange ryster på hovedet af mig, men jeg kan mærke, at min fordøjelse er taknemmelig for en pause.

Men hvorfor faste..?

Faste vil dels rense muskler, hud og organer helt ned på celleniveau ved at nedbryde overflødigt væv og føre affaldsstoffer ud af kroppen. Kredsløbet vil styrkes og gennemgå en “foryngelse”.

Alle sanser vil blive forbedret. Muskulaturen kommer i bedre balance. Hudproblemer såsom appelsinhud kan blive reduceret, da kost og levevis har stor indflydelse på disse. Overvægtsproblemer vil også kunne mindskes, da stofskiftet/forbrændingen reguleres. Man konfronteres med dårlige vaner og adfærdsmønstre som holder én fastlåst.

Ved at give afkald på et af de mest basale behov for en stund, ændres kroppens funktionelle betingelser radikalt. Grænser nedbrydes, kroppen får mulighed for at “starte på en frisk” og man kommer ud som en styrket person. De færreste er klar over hvilke enorme ressourcer og mængder af affaldsstoffer vi har oplagret i vores krop.

 

Ask Your Fabulous Self…

Note to self!