Vores oplevelse har været helt igennem positiv, og at vi har haft et rigtigt godt udbytte af dine besøg. Her får du nogle udsagn fra mine kollegaer:

  • Altid et smittende godt humør.
  • God kombination af åndedrætsøvelser og fysiske øvelser.
  • Vi får koblet fra, og får løst op for spændinger.
  • Fint fokus på også at arbejde med det indre.
  • Tilpasset så alle kan være med.
  • Føler sig ”let” bagefter.

Vi savner dig allerede. Jeg håber at vende tilbage senere på året.

Henriette SchilderJuridisk Kontor

Jeg vil gerne skabe medarbejderpleje på min arbejdsplads, og her er Kontor-Yoga en oplagt mulighed. Vi har startet et forløb med Britt Mellergaard, og jeg fornemmer, det har en positiv effekt på deltagerne. De virker glade over at deltage i noget dejligt at være fælles om. Personligt synes jeg, at det giver mig et energi-kick, og jeg har godt af øvelserne. På sigt tænker jeg, at det kan have en god effekt på vores kontor-kroppe.

Helle WestmarkCassiopeia

Kontor-Yoga er en fantastisk pause midt i hverdagens ræs, hvor man lige får løsnet op for de værste spændinger og får pulsen ned igen.

Kan varmt anbefales.

Helena PeyronBioMed

Jeg er meget glad for den Kontor-Yoga, som mine kolleger og jeg dyrker med supergod instruktion her i Studieforvaltningen på AAU.

Jeg får det rigtigt godt af øvelserne.

Mette Yde EriksenStudieforvaltningen - AAU

Vi har taget imod tilbuddet om Kontor-Yoga med kyshånd, og opbakningen har været stor, når møder og øvrig travlhed har tilladt det.

Instruktøren forstår at skabe en god stemning samtidig med, at øvelsernes formål forklares på kompetent vis. Hos os foregik øvelserne siddende på vore kontorstole og stående, så denne form for yoga kan arrangeres hvor som helst uden særlige forberedelse af lokale, måtter m.m.

Efter ca. 30 minutters Kontor-Yoga er kroppen løsnet op, og vi har alle fået ny energi til arbejdsdagens mange opgaver.

Pia JakobsenBusiness Aalborg

Med Kontor-Yoga har vi fået redskaber til at få ro i krop og sind, specielt tænker jeg på vejrtrækningsteknikkerne, når tanker og stress fylder for meget.

Diana Duncker PorsborgAAU - Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

KONTOR YOGA…

  •  er skræddersyet til os med stillesiddende skærmarbejde.
  • er rettet mod tastaturfingre, musearme, skærmøjne, spændinger i nakke og skuldre.
  • forebygger træthed, spændingshovedpine, stress mmm.
  • består af udstræk, styrkeøvelser, åndedrætsøvelser, afspænding, mindfulness og meditation.
  • foregår primært siddende og stående – det er hurtigt og nemt, så det passer ind i jeres travle arbejdsdag.
  • Er rettet mod alle, unge, gamle, tykke og tynde … selv mænd.

Du skal ikke klæde om. Du skal ikke transportere dig nogen steder hen. Faktisk skal du næsten ikke rejse dig fra din stol. Vi laver de fleste øvelser siddende, og det kan foregå i jeres åbne kontorlandskab, kantine eller konferencelokale. Kontor-Yoga varer 30 minutter. Det passer ind i en travl arbejdsdag og er præcis nok tid til, at kroppen og sindet falder til ro efter den nøje planlagte øvelsesrække. Kontor-Yoga er ikke anstrengende, den er skånsom for kroppen, og så er Kontor-Yoga for alle – uanset fysisk og psykisk form. Vores håb er, at du vil opdage et par øvelser, som du har behov for, og som du vil bruge … også når vi ikke er der.

Vi ønsker, at du får skabt nogle sunde arbejdsvaner, så du kan drage omsorg for dig selv og dermed få flere gode år på arbejdsmarkedet.